Rundbordsamtale

1958, nov.; Inviteres til "Rundbordssamtaler" på Jyderup Realskole
Skolens betydning for hjem og erhverv
Jyderup Realskoles skolekreds og alle forældre og elverne i 4 Ml. og Realklassen er onsdag den 19. november indbudt til en rundbordssamtale på Realskolen om "Skolens betydning for hjem og erhverv"

I rundbordssamtalen deltager for nuværende elverne Palle Prahl 4. Ml., og Lissi Berg, Realklassen. For tidligere elever fru Ingrid Sørensen, Slagelsevej, og Henning Nielsen, "Søbogård". Som repræsentant for hjemmet Fru Astrid Nielsen, "Toftegården", Jyderup, for erhvervene købmand Hans Nielsen, Tornved, og for skolen: Realskolebestyrer Vang Petersen. Realskolebestyrer Valdemar Hansen vil blive ordstyrer ved "Rundbordet". Der regnes med stor tilslutning1

1958 nov.; Rundbordssamtalen på Jyderup Realskole
Ungdommens røst: Mere tid til den nutidige og mindre til det fortidige
Mange interessante syn på skolens opgaver i dag.

Mange tanker kom til interessant belysning ved Rundbordssamtalen i aftes på Jyderup Realskole.
Skolekredsen stod som indbyder.
Formanden, Skovejer Frede Jensen bød velkommen, og skolebestyrer Valdemar Hansen åbnede for forhandlingerne, hvorefter skolebestyrer Vang Petersen indledede med en omtale af den nye skolelov, der stadig deler børnene efter det 6. skoleår, efter det 7. år endda stærkere end nogensinde.
Det er ikke grundprincipperne, det medmenneskelige - dannelsesmæssige og det faglige - dygtiggørende, der er uenighed om, men måden, hvorpå man skal frem til ligevægten i de nævnte arbejdsmål. Det nytter ikke, man udvikles til et godt og karakterfast menneske, hvis man ikke er faglig dygtig til at kunne klare sig i tilværelsens konkurrence.
Bliver man modsat en faglig dygtighed uden at eje medmenneskelig forståelse, da bliver man rodløs og kan, som det står i det gamle ord "komme til at bøde med sin sjæl"

Kundskabsmæssigt og alment dannende
Fagenes virkninger kan stort set deles i to grupper, det kundskabsmæssige og det alment dannende, sagde Vang Petersen og gav en omtale af flere fag, bl.a. dansk og fremmed sprog. Dansk undervisningens kvalitet kan ikke måles ved antallet af fejl, for ortografi og interpunktion er ikke et mål, men et middel til at nå det egentlige: at udtrykke sine tanker klart og koncist. Regning - Matematik tager sigte på at udvikle de logiske evner, selv om der stilles forskellige krav fra det praktiske erhverv og fra de højere læreanstalter. Her har man vist ikke haft øje for en tiltrængt reform.

Verdensbilledet og det ideale trosbillede
Efter en omtale af sprogenes opgave for indsigt i litteratur og kultur, nævnte Vang Petersen, hvorledes Religion og Historie giver eleverne et billede af den kultur, hvoraf vi er fremgået.
Naturfagene er, foruden at virke som kundskabsstof, en vigtig faktor for personlighedsdannelsen, fordi disse fag giver os det moderne verdensbillede, og dermed en forudsætning for dannelsen af en livsanskuelse. Men mon ikke tidens rodløshed er en følge af, at vort verdensbillede er kommet i modsætningsforhold til vort ideale trosbillede?
Skolens fornemste opgave i kulturel henseende vil være at medvirke til, at balance mellem trosbilledet og verdensbilledet genoprettes.
Vang Petersen sluttede med en omtale af disciplin under frihed, kontra en art dressur. Et gram personlig kultur er mere værd en den fineste dressur, og herom vil vi gerne lære vore elever.

Kommende borgere i moderne samfund
På frisk måde og forbløffende fremsynet fremsatte de to nuværende elver deres syn på skolen og undervisningsreformerne. Palle Prahl 4. Mellem, fremhævede uddannelsen, og sagde videre, at selvfølgelig skulle vi lære at historien, da den var med til at opelske fædrelandskærligheden, men verden er blevet mindre, og det er et spørgsmål, om vi ikke hellere skal belæres om andre nationers samfundsstruktur og problemer, om NATO og andet, der vil være af stor betydning for os kommende borgere i et moderne samfund.
Palle omtalte drengenes interesse for fysik og kemi. Adskillige forsøger på at blive "små Niels Bohr'er", og en af skolens opgaver må være at give eleverne mulighed for i deres fritid at udvikle interesserne i fysik- og kemiklasserne. Skolen bør søge at give eleverne interesse for avislæsning, evt. afholde diskussionsmøder.
Der bør vedblivende være religionsundervisning, men man burde have viden også om andre religioner.

Mere husgerning også for drengene
Lissi Berg, Realsklassen, fandt, at pigerne havde mest brug for dansk, regning, husgerning og håndarbejde. Dog burde der være meget mere husgerning, bl.a. belæring om at lægge et budget. En hyppig grund til skilsmisser er pengesorger, og derfor bør vi allerede som skoleelever lære at behandle penge fornuftigt, evt. ved at drenge og piger fik opgaver i et hjems økonomi, og drengene vil også kun have godt af at lære lidt om husgerning og indkøb!
Vedrørende undervisningsreformen udtalte Lissi Berg, at hun anså den frie for den bedste. Vores forældre lærte efter princippet "Kæft, Trit og Retning" og var for de flestes vedkommende rystende bange for deres lærere. Her på skolen kan vi frit komme frem med vor mening og diskutere den.
Skolens ånd præger gennem livet
Fru Ingrid Sørensen nævnede som tidl. elev lidt om, hvilken gavn de forskellige fag gjorde senere i livet. Således blev litteraturen til en stor berigelse. Som en kommende opgave for skolen nævnede Fru Sørensen, at man i skriftlig dansk kunne give undervisning i at udfylde forretningspapirer o.lign. Den ånd, som hersker på skolen, er med til at præge eleverne gennem livet og udruste dem til at blive samfundsnyttige borgere.

Teknisk undervisning
Henning Nielsen, "Søborgård", udtalte om de forskellige fag, at de tilsammen danner en helhed, der ikke kan adskilles, fordi de fag, man ikke direkte har brug for, medvirker til at give bedre forståelse af tilværelsens værdier og giver grundlag for selvstændig meningsdannelse. Der er ting, der må lægges vægt på i et demokratisk samfund, navnlig fordi vi er udsat for massepåvirkning. Faglig vil man sikkert komme til at lægge mere vægt på den tekniske undervisning, idet stadig flere og flere vil blive inddraget i den automatisering, der finder sted i erhvervslivet. Sprogundervisningen må gøres mere praktisk betonet, og hvad den kulturelt betonede undervisning angår, er en kritik vist berettiget. Palle Prahl havde ret i, at der lægges for megen vægt på fortiden. Undervisningen skal give kontakt med nutiden, og eleverne bør lære at beskæftige sig med det, der sker i verden i dag. Deres interesse skal vækkes til forståelse af, at det vesteuropæiske demokrati står i fare for at gå til grunde.

Eksamen er et fortin
Købmand Hans Nielsen, Tornved, udtalte som repræsentant for erhvervene, at man først og fremmest venter, at skolen giver eleverne kundskab i dansk, regning, matematik og sprog, ligesom skolens indflydelse på elevernes dannelse og opførelse er vigtige punkter. Lærlinge med eksamen har fortrin frem for dem med den almindelig skoleuddannelse, fordi lærlinge med eksamen har haft til at tilegne sig mere viden.
Hvad skolens arbejdsform i kontakt med erhvervslivet angår, da burde skoleundervisningen i de sidste år tilrettelægges med henblik på de aktuelle, f.eks. ved praktisk i undervisning i form at besøg på forskellige virksomheder, ved fremvisning af erhvervsfilm o.lign.

For lidt tid til at være børn
Fru Astrid Nielsen, "Toftegården", mente som repræsentant for hjemmene, at vi i vort eksamensglade land tænkte for meget på at pace børnene frem til at opnå nye rekorder. Mon vi ikke gør børnene nervøse og splittede ved for tidligt at forlange, de skal tænke på, hvad de skal være og gøre.
Det gavnede sikkert mere at udskyde den egentlige eksamenslæsning lidt og i stedet tænke lidt på arbejdsfællesskabet.
Fru Nielsen mente, at religionsundervisning burde være mere fortællende, så man i stede for før kristendomskundskab gav børnene en lille gnist af varm og levende tro.

I 2. omgang
besvarede Vang Petersen de forskellige indlæg, hvoraf han tog flere forslag ad notam, bl.a. mht. religionsundervisningen.
Lissi Bergs forslag om budgetlægning er glimrende og vil snart komme for. Også Henning Nielsen forslag om at aktualisere historien er værd at tage op. Købmand Nielsens forslag om besøg på virksomheder kan kun lade sig gøre i større byer. Derimod er forslaget om erhvervsfilm helt rigtig.
Vi skal stadig gå ind for alt, hvad der er udviklende, og skal vesteuropæisk kultur fortsat kunne hævde sig, da skal vi ikke alene kulturelt, men også idemæssigt stadig søge at være på højde med udviklingen.
Indlederne havde ordet for korte indlæg i anden omgang, bl.a. udtale Fru Nielsen, at skolereformen af i dag må revideres, hvis den skal undgå at blive trædemølle.
Vang Petersen gav oplysninger om sprogundervisningen efter naturmetoden, erhvervsvejledning, og takkede for de nye ideer, der var fremkommet, og som nu vil blive taget under overvejelse.
Ordstyreren, Valdemar Hansen, takkede deltagerne og skolekredsen. En god og positiv kritik kan altid føre til forbedringer.
Skovejer Frede Jensen rettede sluttelig en tak til dem, der havde haft det store arbejde med forberedelse til aftenen. Skal denne rundbordssamtale give det ønskede udbytte, så er det nødvendigt med et fortsat nært samarbejde mellem skolen og hjemmene.
Denne udbytterige aften, der havde samlet stor tilslutning, sluttede med en aftensang2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 14. nov. 1958, side 3; Rundbordssamtaler på Jyderup Realskole
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 20. nov. 1958, side 3+4+8; Rundbordssamtalen på Jyderup Realskole
©Jyderup Realskole